Bedste spejlreflekskameraer i 2016
Indhold
- 1 De bedste spejlreflekskameraer for 2016 – lige her
- 1.1 En hurtig guide i kameraobjektiver
- 1.2 Bedste begynder DSLR kamera
- 1.3 Bedste lille skala spejlreflekskamera
- 1.4 Bedste crop kamera til den avancerede bruger
- 1.5 Bedste begynder full frame DSLR
- 1.6 Bedste alsidige professionelle crop kamera (APS-C sensor)
- 1.7 Bedste DSLR med høj opløsning
- 1.8 Bedste entusiast full frame spejlreflekskamera
- 1.9 Bedste professionelle full frame spejlreflekskamera
- 1.10 Alle kameraerne har BULB funktion
De bedste spejlreflekskameraer for 2016 – lige her
Priser er blevet opdateret for de fleste kameraer for 2017. De er stadig solide valg og nu billigere.
Jagten er gået ind på et nyt kamera, men hvilken én skal du have? Medmindre man allerede har en vis viden om de forskellige kameraer, hvilken forskel er der så egentlig på et Nikon D70s kamera og Nikon D810?
Vi gør tingene lidt lettere for dig ved at liste nogle af de bedste spejlreflekskameraer i 2016 i forskellige kategorier, så du lyn hurtigt kan se, hvad der virkelig batter.
Da der her er tale om nogle af de bedste, skal du også forvente, at prisen er derefter. For eksempel Nikons flagskib, D5, står til 54.695 kroner inklusiv moms hos Goecker, en af de få forhandlere i Danmark af Nikon D5.
Inden vi springer ud i listen, er der et par ting, vi gerne vil fortælle. Hvis du er godt inde i kameraverden, kan du bare skippe ned til listen.
Et af fordelene med spejlreflekskameraer er, at man kan udskifte dets objektiv. På den måde har man et stort udvalg i størrelser af objektiver, men også kvaliteten. Nogen er langt skarpere end andre, har mulighed for at tage mere lys ind, så man kan fotografere i omgivelser med mindre lys og skulle uheldet være ude, at objektivet tager skade, så skal man ikke udskifte hele kameraet.
Spejlrefleksmareaer kaldes også DSLR, hvilket står for Digital Single Lens Reflex, hvilket i praksis betyder, at der sidder et lille spejl i kameraet. Dets funktion er ikke relevant i denne sammenhæng.
En hurtig guide i kameraobjektiver
Objektivfatning
DSLR kameraer er meget forskellige, og de forskellige brands, Nikon, Canon, Pentax, Sony osv bruger deres egne objektivfatninger, så man til dels er bundet til deres egne objektiver.
- Nikons fatning hedder F-mount
- Canons hedder EF-mount
- Pentaxs hedder K-mount
- Sonys hedder A-mount
Så vær opmærksom på disse navne når du kigger på objektiver til dit kamera. Der findes undtagelser til reglen, og så findes der tredje-parts producenter af objektiver, fx Tamrom og Sigma. De laver objektiver med mounts til alle de store producenter, blandt andet de fire nævnte.
Skulle man stå med et voldsomt lækker objektiv med F-mount, men man skyder med Sony, så findes der converters, som du kan sætte på dit kamera og så sætte objektivet i.
Sensorstørrelse
En anden ting at være obs på er størrelsen på kameraets sensor. Begynder og mid-level kameraer har ofte en såkaldt APS-C sensor, også kaldet “crop” og “DX”, fordi den er en halv gang mindre end full-frame, der er baseret efter størrelsen på et filmkamera.
Jo større sensoren er, jo mere lys kan det opfange, men det kræver også større objektiver, hvilket har en direkte indflydelse på prisen.
Objektivets brændvidde
En anden indflydelse sensor størrelsen har, er på synsvinklen når man kigger igennem kameraet.
Et objektiv med en brændvidde på 50 millimeter på et FX kamera, har 50 millimeter gange crop-faktoren på et DX kamera. Det er typisk 1,5 med Canon som undtagelsen. Deres er 1,6.
Så på et Nikon DX vil 50 millimeter blive til 75 millimeter og på Canon vil det være 80 millimeter. Uden at blive teknisk betyder det, at man kommer tættere på det man kigger på.
Til protrætter er et objektiv med en brændvidde mellem 50 og 75 et godt valg. Større kan også bruges til primært ansigtsportrætter, og 200 millimeter er et populært valg hos mange bryllupfotografer.
Hvis du skyder landskab og vil have rigtig meget med på billedet, så skal du ned omkring 12-24 millimeter. Omvendt hvis du skyder dyr i naturen, så er det ofte en fordel at være langt væk, så man ikke er et forstyrrende element. Der skal man gerne op i 200-300 millimeter.
Husk også her på sensorens størrelse. Et 300 millimeter på DX kamera er 450 millimeter (480 for Canon), så man kan være endnu længere væk.
Objektiver specifikt til DX kameraer har ‘DX’ skrevet på sig. De er fysisk mindre og billigere end objektiver uden ‘DX’.
Vær opmærksom på, at de fleste kameraer blot listes med “kit objektiv”. Der er forskel på kit-objektiverne ved de forskellige kameraer, og ikke alle “18-55” objektiver er ens. De varierer i kvalitet, egenskaber og pris. Husk at læs hvilke, der følger med de forskellige kameraer hos forhandleren.
Bedste begynder DSLR kamera
Nikon D3300
Nikons D3300 er et rigtig fornuftig valg til dig, der gerne vil have et spejlreflekskamera, men samtidig ikke har tænkt sig at smide hele pensionen afsted på det. Helt optimalt er det, hvis du er begynder indenfor kameraverdenen.
Kameraet har en indbygget guide mode, der kan hjælpe dig med at lære, hvordan man stiller kameraet til at tage forskellige billeder, fx makro af blomster og andre små objekter, eller billeder uden sløring osv. På den måde kan du få en on-hands forståelse for betydningen og effekten af ting som lukker hastighed, aperture og ISO. Disse tre ting går hånd i hånd for at give et korrekt eksponeret billede.
Sensoren i Nikon D330 har 24 megapixel, og er af samme type, som findes i det noget dyrere og lidt mere avancerede D5300. Kvaliteten er slet ikke til at tage fejl af, specielt ikke, når man kigger på prisen.
Der findes en lidt nyere udgave, D3400. Der er enkelte forskelle, blandt andet et bedre batteri, så man kan tage 1400 skud på én ladning, hvor D3300’eren “blot” skyder 700. Den nye udgave kan også forbinde til ens smartphone/tablet via bluetooth. Går man op i sådan noget så er valget selvfølgelig D3400, men som udgangspunkt er D3300’eren et solidt begyndervalg.
Hvis du også gerne vil skyde lidt video, så kan D3300’eren optage i 1080p (HD) format med 60 billeder i sekundet. Den har også et jack stik til ekstern mikrofon, så du ikke er afhængig af den indbyggede. Den kan selvfølgelig også skyde i mindre formater og langsommere, hvis dette skulle blive nødvendigt.
Alle kameraer er begrænset til 29 minutter og 59 sekunders kontinuerlig optagelse.
Pris for Nikon D3300
- 2.695 kroner for kamerahuset alene
- 4.495 kroner for kamera og 18-55 mm kit objektiv
Canon EOS 1300D
Canons begynderkamera er den kompakte EOS 1300D. I modsætning til Nikons, så har dette kamera “kun” 18 megapixel, men det har næsten ingen betydning for kvaliteten, medmindre man vil printe meterstore billeder.
For en begynder er antallet af pixels underordnet. Egentlig kan man sige, at jo flere pixels et kamera har, jo mere specialiseret bliver det. En forbruger har næppe brug for 30, 40, 50 eller flere megapixels.
Canon EOS 1300D kan også optage film i 1080p, men kun med 30 billeder i sekundet. Derudover er der ingen stik til en ekstern mikrofon.
En af fordelene over Nikons begynderkamera er wi-fi. Med det kan du koble direkte til kameraet med telefonen, så du kan overføre billeder med det samme. Så er du altid klar med billeder i høj opløsning til Instagram.
Til alle kameraer, der tager SD kort, kan man få et Eye-Fi kort, der er et hukommelseskort med indbygget wi-fi.
Pris for Canon EOS 1300D
- 2.625 for kamerahuset alene
- 2.890 kroner for kamera og 18-55 mm kit objektiv
Bedste lille skala spejlreflekskamera
Canon EOS 100D
Med et absolut minimum af knapper er Canon 100D måske det oplagte kamera til den absolutte begynder, der gerne vil have lidt mere frihed og fleksibilitet end et kompaktkamera kan tilbyde.
Med en APS-C sensor med 18 megapixel, har du en kraftig maskine i en lille krop.
Huset er ikke større end 117 x 91 x 69 centimeter og vejer intet mindre end 407 gram, så der er ingen besvær ved at have den hængende om halsen eller skulderen i timer ad gangen.
I modsætning til ovenstående Canon 1300D, så har denne en trykfølsom skærm, så du lettere og hurtigere kan fokusere på ting i live view, tilgå indstillinger og andet.
Skærmopløsningen er også imponerende med 1.04 millioner dots, så billederne står med endnu flere detaljer, når du ser dem i displayet.
Canon 100D optager også 1080p med 30 billeder i sekundet, og så har den endda et jack stik til ekstern mikrofon.
Pris for Canon EOS 100D
Canon EOS 100D er ikke at finde hos nogen forhandler længere, men de stod til 3.700 som ny med kit objektiv, så brugte ligger under den pris. De er blevet erstattet af 200D i 2017.
Se et udvalg af kameraer i samme prisklasse her
Bedste crop kamera til den avancerede bruger
Canon EOS 80D
Kameraerne heroppe begynder at have flere avancerede funktioner og færre “guide” funktioner, da de er vinklet til forbrugerne, der godt kender lidt til kameraer, og ønsker de avancerede muligheder uden at punge voldsomt ud for et semi-professionelt kamera.
I den kategori finder vi Canon 80D. Med 45 auto-fokus punkter er vi hoppet noget voldsomt op i forhold til de 11 som Nikon D3300 tilbyder, hvilket betyder, at du lettere kan få og holde fokus på dit subjekt. 27 af disse er cross-type, hvilket bidrager til hurtigere og bedre autofokus.
Canon 80D har også en flip skærm, der kan tages ud til siden og drejes 360 grader rundt. Dette giver gode muligheder for at tage billeder i stillinger, der ellers ville være yderst ubehagelige eller meget svære at opnå med et kamera uden flipbar skærm.
Kameraet har 24 megapixel og i modsætning til de ovenstående kameraer, så har den 100% dækning i viewfinderen. Det betyder, at alt man ser igennem kameraet er det, man får på billedet. Mange mindre kameraer har 90-95%, så man får lidt mere hele vejen rundt på det endelige billede.
Batteriet holder til 960 skud og kameraet kan skyde op til 7 billeder i sekundet.
Pris for Canon EOS 80D
- 8.290 kroner for kamerahuset alene
- 9.587 kroner for kameraet og 18-55 kit objektiv
Nikon D7200
Nikons top DX før den nye D500, som står i en klasse helt for sig selv, kommer desværre ikke med en smart flipskærm, og den er heller ikke trykfølsom. Det gør den til gengæld ganske godt op for med hele 51 fokuspunkter, hvoraf 15 er cross-type.
Den formår blot 6 skud i sekundet, hvilket blot er ét billede langsommere end Canons, men til gengæld holder batteriet til 1.110 skud. Derudover har den plads til ikke bare ét, men to SD kort. Så kan du enten bruge kort nummer to som ekstra plads, eller bruge den som backup, så dine billeder gemmes på begge kort på samme tid.
D7200’eren er en anelse mindre end Canons 80D, men har en større LCD skærm med hele 1,2 millioner dots, så du får et endnu bedre billede, når du ser dine billeder igennem på kameraet.
Du får også langt bedre muligheder i mørke omgivelser med en ISO der naturligt går til 25.600 og kan boostes helt op til 102.400.
Kameraet har også indbygget autofokus motor, så du kan bruge autofokus med objektiver, der ikke selv har indbygget motor.
Pris for Nikon D7200
- 7.390 kroner for kamerahuset alene
- 9.690 kroner for kamerahuset og 18-105 mm kit objektiv
Bedste begynder full frame DSLR
Nikon D610
En begynder indenfor kameraverdenen bør nok ikke kigge imod en full frame kamera lige med det samme. Med den større sensor følger der selvfølgelig en række fordele, men disse bliver også opvejet af et par ulemper. Specielt økonomiske ulemper.
Et af de klare fordele er, at der er en større flade til at optage lys, så man kan tage billeder i mørkere omgivelser end med et DX kamera. Man skal heller ikke regne crop faktor ud, da 50 millimeter fx viser 50 millimeter og ikke 75 millimeter (Nikon APS-C) eller 80 millimeter (Canon APS-C).
Den større flade kræver til gæld et endnu større objektiv for at få fuld udbytte. Og glas til objektiver er desværre virkelig dyrt, så det presser prisen godt op. Altså er et full frame kamera en større investering i forhold til et crop kamera.
Nikon D610 får du 24 megapixel at lege med, en ISO, der kører fra 100 til 6.400 og kan boostes op til 25.600. Du får 39 fokuspunkter, 9 af disse er cross type.
Den skyder film i op til 1080p med 30 fps med batteriliv til godt 900 skud.
Den scorer også 94/100 på DXOMarks test af kameraet. Det er nemmelig en af de på papiret ikke åbenlyse fordele ved full frame. Billede kvaliteten er bare meget bedre.
Pris for Nikon D610
- 10.674 kroner for kamerahuset alene
- 15.149 kroner for kamerahuset og 24-85 mm kit objektiv
Bedste alsidige professionelle crop kamera (APS-C sensor)
Lidt info omkring APS-C sensor inden vi fortæller om dette kamera. For meget længe siden slog man sig fast på, at filmen i en kamerarulle skulle være 35 millimeter. Senere, ud af dette, kom et mindre format, der blev kendt som APS-C. Størrelsen af denne svarede til, at man simpelthen cuttede 50% af filmen af, indefra og ud. Det gav indtrykket af, at man var zoomet længere ind. Af samme grund ser man også, at nogle snakker om brændvidde “svarende til 35 millimeter,” altså den størrelse man skal op på, for at opnå samme effekt på et 35 millimeter kamera.
Størrelsen har ingen betydning for, om kameraet er professionelt eller ej. Og det er Nikon D500 et tydeligt bevis på.
Nikon D500
Efterfølgeren af Nikon D300s tog alle med storm. Et APS-C kamera med en ISO, der går helt op til 1.640.000. Der er ikke for mange nuller, den går op til 1.64 millioner. Billedekvaliteten er ikke imponerende deroppe, men du kan nærmest tage et billede af en person i sort tøj i et sort rum med sådan en ISO.
Kameraet er med en skudrate på 10 billeder i sekundet og en buffer på 200 billeder, kan du næsten skyde en evighed uden at tabe pusten. Jo hurtigere dit SD kort skriver, jo længere tid går der, før bufferen fyldes.
For at få de 200 buffer, skal du have et godt XQD kort i kameraets ene kortholder. Det har to, den anden tager et almindeligt SD kort.
Batteriet holder til hele 1.240 skud før den skal lades. Hvis du smider et MB-D17 batterigreb på, der er special udviklet til Nikon D500, kan du gå fra 1.240 skud til 2.510 på en ladning. Det er forudsat brug af to batterier på samme tid.
Sensoren har “kun” 20.9 megapixel, men for mange pixels kan også være en ulempe. Med indbygget motor behøver du ikke tænke på, om der er det i dit objektiv. Du kan sagtens sætte et Nikon objektiv på fra 80’erne og stadig nyde autofokus.
Med 153 fokus punkter og hele 99 af dem er cross-type kan du simpelthen ikke ramme ved siden af. Sæt fokus indstillingen efter formålet og du misser næsten aldrig dit subjekt.
Indbygget fintuning af objektiv
En mulighed meget få kameraer har er, at de selv kan finindstille dit objektiv, så det står kniv skarpt med kameraet.
Det har en LCD skærm med 2.359k dots. Det er 2.3 millioner dots til at vise dine billeder i deres bedste udstråling.
Den er vandforseglet, så du ikke behøver frygte regnen. Så skal du blot sikre dig, at dit valgte objektiv også er det.
Vil du skyde video, så kan den optage 4K kvalitet med 30 billeder i sekundet.
Pris for Nikon D500
- 15.190 kroner for kamerahuset alene
- 21.690 kroner for kamerahuset og 16-80 mm kit objektiv
Bedste DSLR med høj opløsning
Når vi snakker høj opløsning, så er det lige på og hårdt med antal megapixel.
Nikon D810
Med 36 megapixel er dette ikke det full frame spejlreflekskamera med flest megapixel, men det er stadig nok til, at sløring på grund af bevægelse nemt ses.
Mængden af detaljer, der følger med antallet er megapixel er ikke til at tage fejl af, så det kræver en rolig hånd at håndtere store mængder megapixel. Til gengæld, når den sidder der, så sidder den der virkelig også, og man kan ikke tage fejl af kvaliteten.
Nikon D810 kommer med 1200 skud per ladning, 51 autofokus punkter og 15 af disse som cross-type. Den har indbygget flash og plads til 2 kort. Så kan du enten skyde en helt masse tunge billeder, eller have en backup, i tilfælde af, at det ene kort svigter.
Pris for Nikon D810
- 25.995 kroner for kamerahuset alene
Canon EOS 5Ds
Ekstreme mængder megapixel hører normalt medium format kameraer til, men der er Canon en anelse uenig. Canon 5Ds har 50 megapixel.
Kameraerne i den her ende er også meget specialiserede. Hvis onkel Hans render rundt med sådan et kamera og skyder på auto, så gør han altid forkert på astronomiske niveauer. Kameraer som disse er til professionelle photoshoots, hvor billederne skal skydes op i en meget stor størrelse og i utrolig høj kvalitet. De kræver lidt, at ens subjekt står stille, hvilket ikke er noget man finder, medmindre man skyder landskab eller modeller i studie eller på location.
Canon 5Ds har 61 fokuspunkter, så den skal nok finde fokus. Hele 41 af disse er af cross-type. Opgaven består ikke i at få fokus, men at undgå for meget sløring på grund af kameraets bevægelse.
Dets batteri klarer 700 skud, og den klarer ikke mere end 5 billeder i sekundet, og den har kun plads til ét hukommelseskort.
Pris for Canon EOS 5Ds
- 25.995 kroner for kamerahuset alene
Bedste entusiast full frame spejlreflekskamera
Canon EOS 5D Mark IV
Det her er kameraet for dig, der 1) allerede kan dit kram, og 2) allerede har Canon objektiver.
Selv det er en underdrivelse. Til en pris på godt 30.000 kroner, er det lidt af en investering, og kun noget man bør gøre, hvis man virkelig kan finde ud af at få det bedste ud af kameraet.
Med 61 autofokus punkter og en skudrate på 7 billeder i sekundet, er dette kamera rigtig fornuftig til at skyde sport, dyr og andre ting eller personer i fart. Med dens 30 megapixel sensor får du også billederne i så høj kvalitet, at du kan zoome imponerende tæt på og stadig se detaljerne knivskarpe.
Kameraet er vejrforseglet, så du kan med ro i sindet stå ude i det værste vejr og dokumentere alt omkring dig.
Pris for Canon EOS 5D Mark IV
- 29.995 kroner for kamerahuset alene
Bedste professionelle full frame spejlreflekskamera
Canon EOS 1D X Mark II
1D X Mark II er Canons nuværende full frame flagskib, det ypperste de har til de professionelle fotografer, hvad enten det er fotojournalister, sportsfotografer eller irriterende paparazziaer.
På de store flagskib kameraer finder du ikke oceaner af megapixels. Faktisk har Canon EOS 1D X Mark II, udover et virkelig langt navn, kun 20 megapixels at gøre godt med. Men da dets primære formål er til sportsfotografer, der ofte skyder billeder i dårligt belyste omgivelser, så er færre megapixels faktisk bedre.
Med 61 autofokus punkter, 21 cross-type og samtlige valgbare, skal du anstrenge dig for at glippe dit subjekt. Sensoren har en ISO-følsomhed på 100 til 51.200 og kan udvides elt op til 409.600.
Med en skudrate på helt op til 16 billeder i sekundet kan du heller ikke misse de afgørende øjeblikke. Skulle du få lyst til at optage, så har du valget mellem 4K i 60 fps, eller 1080p (Full HD) help op til 120 fps.
Billedekvaliteten er helt uovertruffen, men det hører sig til disse flagskibsmodeller. Prisen derimod, den følger trop.
Udviklet til den professionelle, der lever af at skyde fotos, prislagt derefter.
Pris for Canon EOS 1D X Mark II
- 49.370 kroner for kamerahuset alene
Køb Canon EOS 1D X Mark II her
Nikon D5
Nikons flagskib har et kort og let navn. D5. Men selvom navnet er simpelt, så er kameraets funktioner alt andet end simpelt. Da det kom ud tidligere på året, blev det hurtigt det vilde samtaleemne, ikke mindst på grund af en ISO-følsomhed helt op til 3.280.000. Det får Canons til at blegne, men det var ikke det mindste.
D5’eren er pænt sagt en storebror til Nikon D500’eren. De har begge to samme sensor type, den ene er bare full frame.
Det at D5’eren og D500’eren deler samme sensor betyder også, at du her får 153 autofokus punkter, 99 af disse cross-type.
Batteriet holder til 3780 skud, hvilket passer godt overens med kameraets 14 skud i sekundet burst. Video kan du også tage her, 4K med 30 fps i 29 minutter og 59 sekunder. Canons kan kun optage 4K i 10 minutter.
Kameraet kommer i to udgaver; Enten med 2 CF kort eller 2 XQD kort.
XQD er Nikons egen korttype. De er i en helt anden liga med stabilitet og skrive/læse hastighed. Nikon D5 har en buffer på 200 billeder, men med et high-end XQD kort kan du næsten ikke få fyldt bufferen ud, så hurtige er de.
Nikon tilbyder også, hvis man ønsker at skifte til den anden kort type, at skifte dem rundt.
Den helt utroligt høje ISO er ikke særlig brugbar, men den formår at tage rigtig pæne, acceptable billeder helt oppe i de det 6-cifrede område, den typiske smertegrænse for de fleste andre kameraer på markedet, der i det hele taget kan komme derop.
Ligesom Canon kameraet er denne her udviklet til sportfotograferne, der fyrer billeder afsted på stribe, og som kræver det bedste af det bedste. Igen er prisen derefter.
Pris for Nikon D5
- 54.695 kroner for kamerahuset alene
Alle kameraerne har BULB funktion
På listen med teknisk data står alle kameraerne anført med 30 sekunder laveste lukketid. Det er delvist sandt og falsk. Det definerer den langsomste tid som kameraet manuelt kan indstilles til. De har alle en BULB funktion, hvilket betyder, at kameraet holder censoren åben og tager et billede, så længe man holder udløseren nede.
På den måde kan du få en eksponering der kan vare flere minutter, eller imellem den tid som kameraet kan stilles til.